praksis og drift


Hvordan ender det hele så? Hvad oplever lærere og pædagoger at projektet giver dem i deres arbejde og praksis? Og hvordan oplever børnene en forandring i deres hverdag? Det skal tiden vise og derfor rummer projektet også en fase, der handler om at tage anlæggene i brug og finde ud af hvordan de bedst muligt kan indgå i skolernes dagligdag af undervisning og pædagogisk arbejde.

Der er sat tid af til læringsforløb, hvor rådgiverne træner børn og voksne fra projektet i at agere som en slags ambassadører for de nye anlæg. Med støtte og input fra disse kan skolernes øvrige elever, lærere og pædagoger hurtigt blive fortrolige med at bruge de nye uderum og få øje på deres muligheder. Det forventes at de nye anlæg overgår til almindelig drift i starten af 2022.